Obsidian er vulkansk glas, opstået når lava med kiselsyre (som er basis for alle kvartstyper), størkner. En rå obsidian kan typisk kendes ved at brudlinien i stenen er ligesom i glas, hvad det jo også er.
Den danner aldrig krystaller, men findes til gengæld i flere forskellige varianter med hver deres navn. Apachetåre, som man se igennem, hvis den holdes op mod en lyskilde. Sort obsidian, der er uigennemsigtig. Snefnugsobsidian, der er grålig med hvide uskarpt afgrænsede pletter. Guldobsidian, hvor små lommer med gas i materialet gør at lyset brydes, og den får et gyldent skær. Regnbueobsidian, hvor små lommer med vand gør at lyset brydes i regnbuens farver. Mahognyobsidian, hvor jern i lavaen gør, at stenen bliver brunrød med store store områder.
Obsidian findes typisk i Mexico men også i USA (apachetåre og snefnugsobsidian).