Agater kan typisk kendes ved, at de har striber. Hvis man ser en agat fra en bestemt vinkel, vil striberne nærmest ligge i cirkler som en slags skydeskive. Agater tilhører kvartsfamlien og er i familie med chalcedoner og jaspis, men adskiller sig typisk ved striberne.
Grøn mosagat er en chalcedon og er typisk kendetegnet ved at der er grønne moslignende områder i stenen, som i øvrigt ofte er klar. Der er en glidende overgang til Heliotrop, når der er meget grønt i stenen.
Mosagat kommer typisk fra Indien og Botswana, men har dog ikke noget til fælles med botswanaagaten, som er en agat.